Ad blue

Mærker

Faciliteter

Lokationer

Diverse

Benzin

Her er alt, du skal vide om tankstationer

Tankstationer er en helt naturlig del af det daglige landskab. Vi ser dem når vi kører forbi. Vi bruger dem når vi skal tanke bilen med benzin eller diesel. Vi besøger bilvasken om lørdagen. Vi besøger kiosken når vi har brug for en hotdog eller en pakke cigaretter. Tankstationer har været der så længe nogen kan huske og vil blive ved med at være der, så længe der findes biler med behov for brændstof.

 

At finde en tankstation nær dig

Den letteste måde at finde den nærmeste tankstation, eller tankstationer i nærheden er ved at bruge google maps. Her kan du helt enkelt søge på tankstation nær mig, eller tankstation i nærheden og få oplyst både hvor den ligger, nærmeste rute og hvor langt væk den er.

I Danmark er der 2088 tankstationer, så i virkeligheden er der altid en tankstation nær dig, uanset hvor du er i landet.

Tankstationer falder i to kategorier

Tankstationer falder i to kategorier. Den ene er de rene tankstationer som udelukkende sælger benzin og diesel. De er uden bemanding og kører på 100% selvbetjening. De bliver naturligvis vedligeholdt og tilset, men der er ingen form for service. Derfor vil man også ofte kunne tanke lidt billigere på disse tankstationer end på de andre.

Den anden kategori er tankstationer med en eller anden form for service knyttet til. Det kan være en bilvask, en pusleplads, en kiosk eller alle tre dele. Her er der bemanding og service. Dog er det sjældent bemanding der direkte kan være behjælpelig med selve tankningen, påfyldning af luft eller andre dele af tankstationens ydelser. Her er det stadig høflig selvbetjening.

Tankstationer, som kun sælger benzin og diesel

De tankstationer som kun sælger benzin og diesel er ofte de billigste. Det er også ofte dem helt uden bemanding og uden nogen som helst form for service. Hvis du får brug for hjælp i forbindelse med tankningen, vil du som regel finde et telefonnummer som du kan ringe til. Kun i yderst sjældne tilfælde vil der troppe en rigtig person op.

Tankstationerne af denne art bliver ofte tilset af en enkelt person, som har et antal stationer, som han skal tilse og vedligeholde.

Tankstationer med bilvask

Nogen af de førnævnte har også en bilvask, der fungere 100% automatisk og uden servicepersonale. Dog ligger de fleste bilvask i forbindelse med en bemandet tankstation.

Tankstationer med kiosk

De lidt større tankstationer har også en kiosk. En kiosk på en tankstation i nærheden, kan være alt fra en lille biks der kun sælger tobak, blade og benzin, til en kæmpe nærbutik med tilhørende grill, dagligvarer, tobak og spille lokale.

Tankstationer med hele pakken

På mortervejen findes der tankstationer som du kan overleve på. De ligger på en afkørsel og indeholder ud over selve tankstationen, toiletfaciliteter, turist information, restaurant, grillbar, kiosk, legeplads og borde med tilhørende bænke. Nogen af dem tilbyder også brusebade. Andre ligger i et område med bagved liggende natur, som det er tilladt at besøge.

Hvis man for alvor strandede på sådan en tankstation, ville der gå mange dage, før overlevelse ikke længere var en mulighed.

 

 

tankstation

Tankstationer som samlingspunkt

I mange byer ligger der en tankstation i nærheden som af en eller anden årsag er blevet et samlingspunkt.

På nogen tankstationer handler det om de samme fire eller otte personer, der mødes og drikker en øl, hver dag efter arbejde, inden de tager hjem til aftensmaden.

På andre tankstationer har der udviklet sig en kultur omkring knallerter, eller andre mindre motoriserede køretøjer. Har man en knallert, eller får man en og bor man i den by, hvor knallerterne alle dage har holdt til på tankstationen, så bliver det lynhurtigt en rutine. Det sjove er at det ikke altid er de samme personer og at gruppen hele tiden får nye medlemmer, mens andre holder op med at komme.

Der er ingen regler eller faste tidspunkter, det virker som om det bare er en ældgammel kultur, som bare fortsætter, helt af sig selv.

I de mindre byer er der ikke så meget udskiftning i personalet på tankstationerne. Desuden er personalet også ofte fra nærområdet. Derfor kan det være oplagt at besøge tankstationen, måske bare for at købe en pakke cigaretter, men også for lige at snakke lidt med det velkendte personale.

Bilvask i weekenden

Nogen tankstationer har en bilvask og en dertil hørende pusleplads, hvor man kan gøre sin bil helt ren og fin. Især i weekenderne er der rift om både bilvasken og puslepladsen.

Mange mennesker bruger bare deres bil til transport og bekymre sig ikke om bilen, før der er noget galt med den. De tanker på en tankstation og kører frem og tilbage til arbejde, børnehave og skole, uden at tænke videre over det.

Andre passer på deres bil. De tjekker dæktrykket når de alligevel er på en tankstation. De vasker ruder og lygter og ser bilen efter med jævne mellemrum.

I weekenden kører de bilen i bilvask. Måske har de deres børn med, så de også kan lære at passe på deres ting og vedligeholde dem.

Bilvask er et helt ritual. Først køres bilen i bilvask. Derefter renses fælge en ekstra gang. Ruder og lygter tørres efter, så de er helt rene og flotte. Slutteligt bliver bilen støvsuget fra top til bund og alle flader tørres af indvendigt.

 

tankstation

El-ladestationer

Ud over tankstationer ligger der også en lang række af ladestationer rundt omkring i landet. Nogen af dem ligger i forbindelse med en tankstation, andre i parkeringskældre, endnu andre ved varehuse og andre steder.

El er blevet til guld, i hvert fald hvis man kigger på priserne lige nu. Derfor er handlen med el biler gået lidt ned. I fremtiden, når priserne igen har stabiliseret sig, er det slet ikke utænkeligt at der igen vil blive solgt flere el biler.

Som det ser ud lige nu passer antallet af ladestationer med behovet. Der er 1295 ladestationer rundt omkring i landet. På sigt, når priserne igen er normale, kan det godt tænkes at der bliver behov for flere.

Tal til eftertanke

I Danmark findes der 2088 tankstationer. Der er 1550 byer, med 200 eller flere indbyggere, i Danmark. Det betyder at der er mere end en tankstation pr. by i Danmark. At finde en tankstation nær dig bør således aldrig kunne blive et problem.

I Danmark er der 4,5 millioner mennesker over 18 år. En del af dem er gamle og kører ikke længere bil. en del har ikke kørekort. En del bor i byen og har ikke behov for en bil. I Danmark er der 2,79 personbiler. Det betyder at de der har kørekort, som ikke er gamle, over 18 år og som ikke bor i midten af en by, har mindst en bil.

Det er tal til eftertanke, når vi samtidig bekymre os så meget om klimaet, forurening og sundhed.

Stigende priser på benzin og diesel

Krigen i Ukraine har skabt krise i Europa. Krisen er egentlig en energikrise, men der skal bruges energi i en eller anden form til alle former for produktion og transport, så energikrisen er blevet en stor økonomisk krise som rammer bredt.

Prisen på både benzin og diesel er tårnhøj. Nogen mennesker kan lade bilen stå og hoppe på cyklen i stedet. Langt de fleste har hårdt brug for deres bil og kan ikke umiddelbart finde alternativer, som koster mindre.

I Danmark er der 2088 tankstationer

OK er den største kæde i Danmark, Shell ligger nummer to, Circle K, ingo, Goon, Uno X, F 24, Q8 er også relativt store kæder med over 100 tankstationer hver i sær.

Der findes også en række af små kæder og enkelte som kun består af en enkelt tankstation, med en ejer helt uden for de store kæder.

OK er langt den største kæde i Danmark

På mange af landets 688 OK tankstationer finder du både bilvask, kiosk, toilet med lås og

Shell er stadig en af de store

Shell har været meget diskuteret og forhadt i gennem tiden, men har stadig en temmelig stor andel af det danske marked, hvad tankstationer angår. Shell har 233 tankstationer rundt omkring i landet. Shell tilbyder ofte både luft, rudevask og andre små gratis service til deres kunder. Ofte er der også en kiosk med lidt af det hele.

 

Circle K

Med sine 226 tankstationer er Circle K også en temmelig stor kæde på det danske marked. Circle K er en forholdsvis ny kæde, set i forhold til Shell, som har været der siden tidernes morgen.

 

ingo

Med sine 181 tankstationer er ingo lige netop større end Goon som har 181 tankstationer.

 

Goon

Goon er en af de mindre kendte kæder i Danmark, men er dog til stede med hele 180 tankstationer spredt ud over landet.

 

Uno X

Uno X har 145 tankstationer rundt omkring i Danmark. Uno X er et af de mærker som mange mennesker kender, hvis de bliver bedt om at opliste navne på tankstationer, som de selv har besøgt.

 

F 24

F 24 har 139 tankstationer spredt ud over det meste af Danmark.

 

Q8

Q8 ligger i bunden af de store kæder i Danmark Q8 har 107 tankstationer i Danmark. Q8 er ellers et af de mærker som flest mennesker kender, når de bliver spurgt hvilke tankstationer de kan komme i tanke om.

Esso findes ikke længere

Mange af de unge mennesker der kører på vejene og ind i mellem kører på tankstation, har aldrig hørt om Esso. De lidt ældre trafikanter husker tydeligt Esso som deres barndoms tankstation. I 1986 blev Esso i Danmark opkøbt af Stadoil og en æra sluttede dermed brat.

Esso var meget mere end en tankstation. Esso havde en tankpasser som gik ud af butikken for at hjælpe kunderne med at hælde benzin på bilen. Esso havde en butik, hvor man kunne købe alle mulige smådele til bilen. Der var også lidt sjov i butikken, som eksempelvis klistermærker til at dekorere bilen med. Der var ikke hotdogs og cigaretter.

Esso havde en helt exceptionel gave til kundernes børn. Esso havde en bog om verdens dyr og en anden om havets dyr. Bogen bestod af tekst og tomme pladser der hvor der skulle være billeder. Billederne optjente forældrene, i form af klistremærker, hver gang de tankede. Ideen var en kæmpe succes, som både var lærerig og en stor reklame for Esso.

 

tankstation

 

Statoil findes på en måde stadigvæk

Statoil som i 1986 opkøbte Esso findes ikke længere. Eller, det gør de alligevel på en måde. I 2006 valgte Statoil at skifte navn. Så, det der var Esso, blev til Statoil som i dag rent faktisk er Circle K. På en måde eksistere Esso og Statoil altså stadigvæk, bare under et nyt navn.

Den gamle charme fra Esso findes dog ikke længere, ej heller de opfindsomme samle bøger med den lærerige tekst som blev elsket og læst af rigtig mange børn.

Serviceniveauet fra gamle dage findes ikke længere på tankstationerne

Historien om Esso er ikke enestående, ud over det faktum at Esso lige gik den ekstra mil. Alle tankstationer i det som unge mennesker kalder for gamle dage, havde et langt højere serviceniveau end det der findes i dag.

Når du kørte ind på en tankstation, kom der straks en tankpasser ud af butikken, hvis han eller hun da ikke allerede stod klar. Man blev bare siddende i sin bil. man rullede vinduet ned og fortale tankpasseren hvor meget benzin man ville købe og betalte direkte til ham.

Tankpasseren vaskede for og bagrude og alle lygter. Hvis man bad om det tjekkede han også olie og dæktryk, helt uden beregning.

I dag findes den slags kun på film som enten er fra gamle dage, eller som simulere gamle dage. Når vi taler gamle dage, er det altså vel at bemærke ikke mere en 30 til 40 år tilbage i tiden.

Service er for dyrt i længden

Grunden til at du i dag selv skal tanke din bil, vaske dine ruder og lygter, tjekke dit dæktryk og holde øje med olien, er ene og alen et spørgsmål om penge.

En ubemandet tankstation kan holde prisen nede, fordi der ingen udgifter er til personale, ud over det kvarter det tager en enkelt ansat at tilse tankstationen.

Bemandede tankstationer hiver lønnen til de ansatte hjem, på alt muligt andet end benzin og diesel. De sælger dyrt slik, dyre hotdogs og hvad de nu ellers kan prissætte i den dyre ende.

Hvis der skulle ansættes personale til at tanke din bil, vaske din rude og tjekke dine dæk, ville din benzin og diesel koste så meget at ingen ville købe det, fordi der ikke kan hives flere penge ud af driften i butikken.

Tankstationer konkurrere om kunderne, så ingen tør sætte prisen på benzin og diesel op.

Fremtidens transport

Fremtidens transport er det svært at spå om, men uanset hvordan den kommer til at se ud, bliver den nok ikke helt uden tankstationer i det første lange stykke tid.

Samkørsel og kollektive transportformer findes allerede i forvejen. Af en eller anden grund fungere det ikke. Der kører næsten tomme busser og toge rundt på daglig basis. Folk tilbyder samkørsel uden at nogen reagere. Optimalt set ville begge dele være perfekte løsninger på fremtidens transport.

Målet er at få bilerne ud af byerne og væk fra vejene. Hvis almindelige personbiler kun kørte hvis der var fire i bilen kunne det nuværende antal personbiler reduceres til under en million, hvilket stadig er et højt tal, men meget pænere end det der er nu.

I fremtiden kan vi ikke blive ved med at bruge benzin og diesel i det målestok vi gør nu. Kloden kan ikke holde til det, så der må og skal findes en løsning.

En løsning helt uden biler og tankstationer er dog temmelig svær at få øje på.

Tesla og Elon Musk

Tesla og Elon Musk pusler hele tiden med nye spændende opfindelser som måske en dag munder ud i den perfekte løsning. Problemet med Tesla er bare at de super fine produkter der allerede findes, er så vanvittigt bekostelige at ingen almindelige mennesker har råd til dem.

Indtil Elon Musk opfinder den perfekte løsning til en fornuftig pris, bliver vi nok nødt til at kigge andre steder hen og beholde de tankstationer vi har.

Biler i fremtiden

Fremtidens biler er enten el biler eller biler som forurener meget mindre end de gør i dag. I dag forurener biler allerede meget mindre end for bare ti år siden, men de forurener stadig.

El biler er kun en fordel for miljøet, hvis de kører på grøn el. El der produceres via afbrænding af olie eller kul, forurener lige så meget som biler der kører på benzin eller diesel.

Hvis samkørsel blev vedtaget ved lov, som bestemte at under fire i en bil var ulovligt og bilparken dermed kunne reduceres betragteligt, ville moderne biler, med kraftige filtre måske vare en fin mellemløsning, indtil man fandt en løsning der var bedre.

Scootere i fremtiden

Fremtidens scooter eksisterer forhåbentligt slet ikke. En scooter er både larmende og forurenende. Den er ikke en knallert og heller ikke en motorcykel.

En scooter på el, ville være et optimalt svar på fremtidens scooter.

Scootere er ikke gode i byerne. På landet er de udmærket til de mellem lange afstande, men ikke til de lange. De har ikke fart nok til at det rigtigt kan betale sig i forhold til tid. Desuden kører de ikke langt på literen og har hele tiden brug for en tankstation i nærheden.

Motorcykler i fremtiden

Som det er nu er der ikke mange motorcykler på vejene. De fleste der ejer en motorcykel bruger den kun til fornøjelse og langt fra til den daglige kørsel.

I fremtiden vil billedet højst sandsynligt ikke ændre sig.

At køre på motorcykel handler faktisk slet ikke om transport. Det er lidt det samme som at køre i en veteranbil eller i en amerikaner øse. Det handler om drømmen om frihed. Ideen om at sætte sig på cyklen, træde i pedalen og bare fræse derudaf. Finde en tankstation nær dig, tanke helt op og så bare derudaf igen. Køre og køre indtil man når et hav, hvor bølgen er blå og drinksene er billige.

Drømme vil der altid være behov for. Om det er veteranbiler, motorcykler eller de vildt fede amerikaner øser, så vil de nok altid være her.

Elbiler i fremtiden

Lige nu står salget af el biler stille. Det skyldes den førnævnte energikrise. I fremtiden vil der helt sikkert komme endnu flere el biler på vejene.

Elbiler der kører på grøn el, er absolut en stor gevinst for miljøet, klimaet og hele jorden.

Hvis førnævnte lov om at det var ulovligt at køre i biler med under fire personer, blev vedtaget, ville el bilen sagtens kunne varetage jobbet og dermed gavne miljøet dobbelt så meget.

Elcykler i fremtiden

På enkelte tankstationer er der mulighed for at oplade sin el bil. i fremtiden er det tænkeligt at du også kan oplade din el cykel samme sted.

En el cykel er en super smart løsning til både de korte og de mellemlange ture. Med en lad cykel er der faktisk ingen undskyldning for at tage bilen, hvis du skal hente ungerne i børnehaven.

En el cykel kommer nøjagtigt lige så hurtigt frem i byerne, som en almindelig bil gør.

På landet er det lidt anderledes. Her må man prioritere hvad man vil bruge sin tid på.

Drømmen om et land uden biler og tankstationer

Mange miljøforkæmpere og klimaeksperter peger på bilerne som en stor synder i debatten om klimaets fremtid. Drømmen er et land helt uden biler og tankstationer. Et land med kollektiv transport som kun kører på grøn el, cykler og el cykler på brede stier, som før var veje til de forurenende biler. Tankstationer som er omdannet til ladestationer og minimarkeder, med legeplads og natur.

Drømmen er et udtryk for en meget stor bekymring, som vi alle sammen bør tage alvorligt. Desværre ser det ikke ud som om det er en drøm der går i opfyldelse i den nærmeste fremtid.